Ashram - en tur vaek fra kaos Indien

Klokken er 530 om morgenen og gongongen lyder for foerste gang. Cecil og jeg ligger og klamrer os til hinanden i et tappert forsoeg paa at faa temperaturen under uldtaepperne til at stige, bare et par grader!. Udenfor buldrer indiens helligste flod Ganges (med et stoej man ville hade hvis den kom fra en motorvej) og fem i minutter i seks, lykkes det med stor viljestyrke at kaempe sig ud i det kolde rum og iklaede sig diverse bluser, lange underhylere, toerklaede og alskens beklaedning for at kunne holde varmen de naeste tre timer indtil solen igen skal varme vores kroppe. Foran os venter en halv time silence meditation (det lykkedes ikke for hverken cecil eller mig, at faa vores hjerne til at holde kaeft denne halve time), naese saltvandsskylning, aandedraetsoevelser (sikker mange danske vokaler i et ord), mantra syngning, to timer yoga og saa endelig - som en velfortjent beloenning, morgenmad efter tre timers strabadser.. Saadan gik hver eneste nat/morgen indtil kl 9 i vores ashram Pool Shanti. Vi havde en regel der hed at man ikke maatte snakke (udover at synge mantras) indtil efter middag (kl 13), saa naar vi gik tur, naar vi spiste osv. saa foregik alt i tavshed. Ideen var at man skulle smage, sanse og nyde maden, lugte, syne og foele naturen osv. Mig og cecil broed regelen daglig (men kun i smug), men der er alligevel en speciel foelese over at gaa rundt i den smukkeste natur, sammen med 13 andre stille mennesker, fra hele verden. Men efter kl 13 gik folk ganske enkelt i snakke-mode. Alle de tanker man havde ophobet i loebet af dagen skulle deles + en masse spaendende beretninger fra nogle spaendende og dejlige mennesker, der blandt andet arbejdede med HIV i Tanzania, arbejdede for NGO organisation i Afghanistan og folk af samme kaliber. Virkelig en stor omgang overskud mennesker, men de fleste med enten en spirituel eller yogabaseret tilgang til verden.
Eftermiddagen blev ligeledes brugt paa yoga og meditation, men ogsaa brugt sammen med en amerikaner der havde iklaedt sig 50 cm. skaeg og en heftig turban i allerbedste Shik tradition. Han proevede at forklare os filosifierne i Bhagavad Gita (en meget beroemt filosofisk oldgammel bog) og andet spirituel filosofi og selvom han ikke var den mest velformulerede guru jeg har moedt (jeg har moedt ganske faa), saa kom der alligevel mange interesante tanker paa bordet.
Lige for et par timer siden er vi kommet tilbage til civilisationen og det er ganske haardt at vende tilbage til larm, indere der vil saelge ting, dyttende biler m.m..Men vi glaeder os til den sidste del af eventyret der skal foregaa i Amritsar (stedet hvor alle gaar med turban) og Goa (=strand). Og saa er det sgu ogsaa lidt dejligt at vaere kommet tilbage til syndes hule med alverdens fristelser og mulighed for oel, fed mad og dovne morgener!