En indisk pige på vej til skole...

Cecils første skoledag. Staff på skolen har lagt en fin blomstervelkomst på jorden.























En fin lille ged tæt på studiecentret.












Gode muligheder for afslapning mellem forelæsning og læsning!
















Andreas på stranden - han ser lidt skeptisk ud, men han var egentlig bare glad fordi der var så store, fine bølger, som han kunne boltre sig i.

Fem dage, titusindvis af indtryk... Vi forsøger at rumme dem alle og vil nu prøve at formidle nogle af dem videre pr blog.
Vi har det rigtig godt. Indtil videre har Indien udelukkende vist sig fra sin gode side, og vi er på ingen måde blevet skræmt væk; tværtimod. Vi har fået indrettet os et lillebitte hjem på vores værelse i stueetagen i Raj Maison, som ligger i det franske kvarter af Pondicherry – to minutters gang fra strandpromenaden. Vi har udstillet alle vores medikamenter, Andreas’ fire par solbriller og en god stak bøger af både skønlitterær og faglig karakter i vores vitrineskab, Alt for Damerne har fundet sin plads på toilettet, og håndklæderne hænger til tørre på sengens hovedgærde. De er altid våde, for i kraft af den sydøstindiske hede er vi nødt til at gå i koldt bad 2-3 gange om dagen for ikke at føle os alt for klistrede.
Indtil nu har vi brugt dagene på at akklimatisere, tusse rundt i byen og udfordre sanserne og snakke med de andre studerende, som fortrinsvist er nordmænd, og som er ankommet i løbet af weekenden. Vi øver os i interkulturel kommunikation!
Indtil videre er Pondicherry charmerende og farverig. Den har fine, franske gader med pæne facader, et muslimsk kvarter som er mere spraglet, et marked, masser af butikker, som sælger alt, hvad hjertet kan begære, stille gader med flotte gamle træer og kaotiske gader fyldt op med biler, busser, cykler, motorcykler og rickshaws. Når man sidder i en rickshaw er det meget svært at forstå, at det trafikale system virker så forbløffende fint (det er som om trafikken hele tiden flyder – alle dytter og vil frem, men alligevel er der plads til alle, store som små) – man kan ikke gøre andet end at nyde det, smile lidt til sig selv og hinanden og begejstres. Selvom man fra tid til anden får et lille sug i maven, når en familie på knallert overhaler en stor lastbil.

Byens lange strandpromenade er både kl. 06 om morgenen og 24 om natten fyldt med mennesker som går tur, sidder, snakker, spiser is, taler i telefon, dyrker sport eller kigger ud over havet. Bølgerne er kæmpestore, og det brager, når de knækker. Vi har begge været på morgenløbetur langs vandet, og det er skønt at få rørt sig – men allerede kl. 06.30 er det så varmt, at løbeskoene føles som små ovne.

I dag har Cecil haft sin første skoledag på studiecentret i dejlige omgivelser (hængekøjer, palmer, strand, hav mv.). Andreas var med, fordi første uge er introduktion til Indien og Sydøstasien, og det kan ikke skade nogen at blive lidt klogere på dén sag. Cecil glæder sig til at komme i gang med studiet, og syntes det var hyggeligt at have Andreas med i skole.

Første aften i Raj Maison blev vi inviteret ind til familien, som ejer huset, for at drikke the og smage noget kylling. Sønnen er læge og arbejder i Manchester men var tilfældigvis hjemme for at behandle faderens hjerteproblemer. Han kender den mand i Pondicherry, som kender alle i hospitalsvæsenet, og som derfor kan finde et sted, hvor Andreas kan arbejde.

Tingene flasker sig, og vi nyder det hele.

Hvem kan man mon ringe til, og hvad kan vedkommende hjælpe een med??

stemningsbillede fra en rickshaw med en tilfældig nordmand i bakspejlet.. De to mænd i orange er pilgrimme der kun mangler 400 km's svedtur før de kommer til en kæmpe Jomfru Maria festivitas!

Vi er på markedet midt i Pondicherry. Temperaturen er et godt stykke over 30 grader, vi lister rundt og kigger og dufter. Et par damer bestemmer sig for, at Cecil skal have blomster i håret ligesom indiske kvinder har det - de flytter derfor hårnåle og får fæstnet to blomstersnore i den bette hestehale - og fint så det ud. Især med den lave, blå himmel som baggrund. "10 rupees, please" - ingen gaver er gratis. Men vores første søndag i Indien var ganske hyggelig.

Meget svedige på tagterrassen - men glade!

Hello India!

Efter en lang rejse er vi nu i Pondicherry, hvor vi er installeret i et dejligt værelse med toilet&bad og måske aircondition - i en fin gammel bygning et par gader fra havet.
På mandag går det for Cecils vedkommende løs med undervisning & læsning - Andreas skal på jagt efter et hospital, et børnehjem, en yogatime, en citarlærer, eller hvad han nu kan finde, som lyder interessant.
Vi nyder at være afsted, og vi forsøger at vænne os til varmen, som virkelig er noget at skrive hjem om! Man skal nok lære at holde sig i ro midt på dagen...
Vi glæder os til at lære byen bedre at kende og komme i gang med vores indiske liv!